Tiponi Familie udvider og leder efter en dygtig familiebehandler

Har du interesse for familieindsatser og lyst til at blive en del af et team, som hver dag gør en forskel for udsatte familier på Sjælland? Bliver du motiveret af en alsidig hverdag, hvor du kan kombinere forskellige metoder og teorier? Så læs videre!

Tiponi Familie

Vi lægger stor vægt på at være imødekommende, lyttende og anerkendende i vores tilgang til familierne. Vi har fokus på forældrekompetencer, interne dynamikker og mønstre, mentaliseringsevne, evne til udvikling af det følelsesmæssige register, samt børnenes tilknytning og udvikling. Vi beskriver løbende vores observationer og familiernes progression.

Tiponi Familie består af mere end 10 familiebehandlere og en leder, som alle har forskellige uddannelser lige fra socialrådgivere over socialpædagoger til psykoterapeuter. Du bliver en del af et inspirerende samarbejde på tværs af fagområder og teams i Tiponi, hvor der er rig mulighed for sparring og videreudvikling. Der er fast gruppesupervision hver 6. uge.

Du får en spændende og afvekslende hverdag, som vil byde på et væld af varierende opgaver. Du får ansvar for, at der sker en positiv udvikling i forhold til at øge familiernes og de unges trivsel og udvikling. 

Opgavebeskrivelse

  • Hjemmebesøg i familierne som familiebehandler
  • Afholde støttet og overvåget samvær
  • Være kontaktperson for udsatte unge
  • Skriftlig dokumentation, herunder statusrapporter, socialfaglige vurderinger, underretninger mv.
  • Tværfagligt samarbejde (både med kollegaer, sagsbehandlere mv.)


Er du den rette kandidat?
Hvis du kan nikke genkendende til følgende udsagn, så send os endelig en ansøgning:

  • Evner at skabe relationer til mennesker med psykosociale udfordringer, misbrug, psykiske lidelser, angst mv.
  • Finder det motiverende at arbejde med udsatte familier, som kan have modstand på din funktion og dine besøg.
  • Er tydelig og dygtig i både mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Du tænker kreativt og er fleksibel i din opgaveløsning.
  • Du befinder dig godt med arbejdet i familiernes private hjem.
  • Du kan arbejde selvstændigt, og trives med at udføre størstedelen af dine opgaver alene. 
  • Du kender til dine egne begrænsninger og rækker ud efter støtte, når du oplever behov herfor.

Hvem er Tiponi?
Tiponi er en forandringsskabende virksomhed, som støtter udsatte familier og medborgere. Det gør vi i tæt samarbejde med flere kommuner.

Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med alle aspekter af borgerens vanskeligheder og barrierer. Vores arbejde er gennemsyret af et stærkt fagligt DNA, som afføder en helt særlig forståelse og et særligt menneskesyn. Det indebærer blandt andet, at vi er tilgængelige for borgeren 24 timer i døgnet, at vi tror på den enkeltes ønske om at skabe et meningsfuldt liv og at vi aldrig giver op.
 
Vi har et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, en god og humoristisk stemning. Der er plads til idéer og forslag til nye måder at løse opgaverne på. Vi tør godt udfordre os selv og hinanden i vores arbejde med at levere det bedst mulige for vores borgere, samarbejdspartnere og kolleger.

Vi er næsten 100 ildsjæle bestående af både psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger, virksomhedskonsulenter, tidligere politifolk m.fl. Medarbejdergruppen er præget af stor diversitet, både hvad angår faglig baggrund, erfaringsgrundlag og i forhold til køn og kulturarv. 

 

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid, hvilket indebærer, at du som udgangspunkt selv tilrettelægger din arbejdstid uge for uge ud fra din opgaveportefølje. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt i Brøndby, men de fleste af vores opgaver foregår i familiens hjem og eller nærmiljø. Det er en forudsætning for ansættelsen at du har kørekort og egen bil.


Ansøgning og samtale
Ansøgningsfrist er den 31. juli 2024.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat. Opstart er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte leder af Tiponi Familie, Tanja Rasmussen, på mail tanja@tiponi.dk.

Læs mere om Tiponi på tiponi.dk eller følg os på Facebook og Linkedin.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tanja Rasmussen Afdelingsleder
Jobområde: Børn- og Familieområdet
Stillingstype: Fuldtid
Valby | Høffdingsvej 34 | 2500 Valby
Brøndby | Park Alle 350a | 2605 Brøndby
Slagelse | Nordvej 11, 1. sal | 4200 Slagelse
Aarhus | Klamsagervej 35| 8230 Åbyhøj