Tiponi vokser – vil du med på rejsen?
Hos Tiponi i Aarhus er vi i rivende udvikling og har brug for flere passionerede kolleger, der vil være med til at gøre en forskel. Derfor søger vi lige nu:
Læs med og se, om det kunne være dig, vi leder efter!
Beskæftigelsesfaglig mentor
Du skal gerne være uddannet socialrådgiver eller lignende uddannelse, og have indgående kendskab til beskæftigelsesområdet. Dit primære arbejde vil være at afklare uddannelsesretning og/eller jobs til kriminalitetstruede unge samt styrker den unges engagement, motivation og selvværd.
Som beskæftigelsesfaglig mentor i Tiponi er dine primære opgaver at hjælpe unge med at afdække realistiske uddannelses- eller jobmuligheder, støtte og motivere til livsmestring og relevante sociale færdigheder samt udarbejde socialfaglig dokumentation, fx praktikevalueringer.
Vi forestiller os, at du:
Dine nøgleopgaver:
Stillingen er på 37 timer.
Virksomhedskonsulent m. undervisningserfaring
Brænder du for at undervise og støtte kriminalitetstruede unge på deres vej mod job og uddannelse? Har du flair for relationsskabende virksomhedskontakt og undervisning, og har du lyst til at sætte dine kompetencer i spil i et tværfagligt team? Så er det måske dig, vi søger!
Som virksomhedskonsulent i Tiponi er dit primære arbejde at afklare uddannelsesretning og/eller jobs samt opsøge virksomheder med henblik på at finde jobåbninger indenfor relevante brancher, løbende have kontakt og sparre med vores samarbejdende virksomheder, samt være med til at etablere og opbygge nyt virksomhedsnetværk.
Du får en spændende og afvekslende hverdag, som vil byde på opgaver lige fra 1:1 samtaler med en ung, over afholdelse af jobklub med flere deltagere, til besøg hos virksomheder/uddannelsesinstitutioner i forsøget på at afdække muligheder for de unge.
Vi leder efter en kollega, der:
Dine vigtigste opgaver:
Stillingen er på 25 timer i hverdage fra ca. kl. 9:00-14:00, men der må forventes arbejdsopgaver uden for dette tidsrum, hvis opgaven kræver det.
Hvem er vi?
Tiponi er en socialfaglig organisation med hjertet på rette sted. Vi arbejder helhedsorienteret med udsatte borgere – med fokus på beskæftigelse, uddannelse og social trivsel. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi tror på udvikling gennem relationer og muligheder. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med alle aspekter af borgerens vanskeligheder og barrierer.
Vi har et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, en god og humoristisk stemning. Der er plads til idéer og forslag til nye måder at løse opgaverne på. Vi tør udfordre os selv og hinanden i vores arbejde med at levere det bedst mulige for vores borgere, samarbejdspartnere og kolleger.
Medarbejdergruppen er præget af stor diversitet, både hvad angår faglig baggrund, erfaringsgrundlag og i forhold til køn og kulturarv. Vi har fire fysiske lokationer: Valby, Brøndby, Slagelse og Aarhus.
Ansættelsesvilkår
Du tilrettelægger selv din arbejdstid, men du skal være indstillet på, at arbejde udenfor normal arbejdstid kan forekomme.
Fælles for begge stillinger er, at du skal være klar på, at arbejdet dækker en udekørende og opsøgende indsats. Vi forventer derfor, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
Vi er i gang med at flytte til større lokaler i Aarhus - vi kan endnu ikke afsløre hvor, men du kan forvente, at lokationen vil være i centrum.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til funktionærloven.
Ved ansættelse får du en bærbar pc og mobiltelefon til arbejdsbrug og bliver efter tre måneder omfattet af Tiponis pensionsordning og sundhedsforsikring.
Ansøgning og samtale
Opstart 15. september 2025.
Vi afholder samtaler den 23. juni og fredag den 27. juni. Send gerne din ansøgning allerede nu og senest den 12. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Beskæftigelseschef Tina Christensen på mail tc@tiponi.dk eller telefon 2048 6079.
Læs mere om Tiponi på tiponi.dk eller følg os på Facebook og LinkedIn.